Det der med, at være meget aktiv vedr. opnåelse af ønskeopfyldelse:
Ønsket: den mest vidunderlige lejlighed kombineret med, at være den på “listen”, der havde fået positiv tilkendegivelse ved flere samtaler, fra og med parret, der besad den førnævnte vidunderlige lejlighed, for så til at tale derom ved “familliekomsammen”, med: stadig ved relations etablerings fasen “familie”. Og der inviterer “onkel” til, at være behjælpelig ved den aktive ønske proces, ved at opmuntring til, at ytre klar og tydelig interesse ved forstærket fokus derpå. Begejstringen og ønsket jo, meget aktivt, uden “onklens” entusiasme derom også, der naturligt ville have medført handlingen, med fortsat tilkendegivelse, fordi: den naturligt etablerede gensidighed derved. Samtalen med “onklen” ved det muntre islæt, medførte derfor en kontrolleret jf. selvkontrol, begejstret “straks agtig” attitude vedr. ytringen, til parret med daværende ønske lejlighed.
Meget fint relations etablerende “fælles møde”, agtig. Jovist, hvis gensidigheden, havde været blevet etableret ang. præcis fælles forståelse, af invitationen til medvirken, ved den vidunderlige igangværende proces.
Invitationen til “samarbejde” blev bare ingenlunde, opfattet og eller observeret. Idet, at behovet for selvhævdelsen: for stort, ved “onklens” fokus. Pisse fucking hamrende irriterende, at blive bevidst om “onklens” selvhævdelses behov, mange år efter, at ønsket blev til virkelighed.